Interview

En antikvitetshandler med følelser

Hvem er Lars?

Jeg er andengenerationsantikvitetshandler og grundlægger af virksomheden L&K Antiques. Vi er forhandlere af svenske og skandinaviske møbler fra 1700- og 1800-tallet, men vi har også moderne svensk design. I dag sælger vi L&K Antiques’ møbler fra Sverige til hele verden – USA, Spanien og Kina.

Fortæl os om jeres showroom!

Vores showroom ligger midt i den smålandske bøgeskov i møbelfabrikken Gemlas lokaler. Ét stort vindue, pudsede vægge og stengulve giver showroomet en fornemmelse af minimalisme, der giver plads til de møbler og antikviteter, vi sælger.

Hvilke overvejelser gjorde du dig ved valget af vores Lindanäs-kalksten til gulvet, og hvad kan du bedst lide ved den?

Da jeg skulle vælge gulv, gik jeg efter, at følelsen skulle matche kvaliteten ved de møbler, vi sælger. Jeg ville have et gulv med et svensk udtryk, der samtidig havde et højt æstetisk og funktionelt niveau. Tankerne kredsede sig længe om egeparket, men da jeg gerne ville have et unikt gulv, valgte jeg jeres Lindanäs-kalksten med en slebet overflade.

Kalkstensgulvet har været en stor succes. Både hos mig, kunderne og vennerne, som elsker at få taget billeder i showroomet. Det, jeg bedst kan lide ved Lindanäs-kalkstenen, er dels, at den minder meget om bordpladerne til gustavianske konsolborde og kommoder. Grå, svenske kalksten har ofte været brugt sammen med røde, ølandske kalksten. Samtidig bliver de naturlige materialer kun smukkere og smukkere med tiden. Da jeg kører med vogne på fliserne, bliver de slidte, men jeg synes bare, at det giver en flot patina og et autentisk udtryk. Da jeg skulle beslutte, hvilket gulv vi skulle lægge, var det vigtigt, at det ville ældes med ynde, og det gør natursten. Jeg kan også godt lide, at marmoreringen ikke er helt ensartet, men uden at stenfliserne har forskellige mønstre og farver, hvilket skaber dybde og en følelses af liv i showroomet.